Europa-Kommissionen har fremlagt en ambitiøs gennemgang af momslovgivningen inden for Den Europæiske Union med det klare mål at tilpasse sig udfordringerne fra den digitale økonomi og sikre større effektivitet i skatteopkrævningen. Denne tilgang, der er inkluderet i den såkaldte Life-reguleringspakke, indebærer vedtagelse af et nyt direktiv og to forordninger, som vil markere et før og efter i forvaltningen af denne skat i hele medlemslandene.
I årevis Moms har været en hovedpine for både skatteforvaltninger og virksomheder, især i den grænseoverskridende og digitale sammenhæng. Med disse nye regler søger Bruxelles at forenkle procedurer, styrke bekæmpelsen af svig og modernisere rapporteringsforpligtelser i forbindelse med kommercielle transaktioner inden for EU.
En ny juridisk ramme for digital moms
Gennem direktiv (EU) 2025/516 og forordning (EU) 2025/517 og 2025/518, EU indfører vigtige transformationer i forvaltningen og kontrollen af moms. Vida-pakken imødekommer behovet for skatteregler for at holde trit med digitaliseringen, idet den adresserer nøglespørgsmål såsom realtidstransmission af information, den udbredte brug af elektronisk fakturering, reguleringen af digitale platforme og integrationen af one-stop shopping-mekanismer for at forenkle procedurer for virksomheder og borgere.
En af de væsentlige søjler er implementering af digital informationsforsyning i realtid, hvilket vil give medlemsstaterne mulighed for at have ajourførte data om transaktioner inden for Fællesskabet. Denne mekanisme vil gradvist erstatte de sammenfattende erklæringer, som operatørerne i øjeblikket er forpligtet til at indsende, og dermed fremskynde opdagelsen af potentielle uregelmæssigheder eller skattesvig.
Derudover Elektronisk fakturering er kernen i det nye system. Fra nu af vil det være standardformatet for de fleste transaktioner, og det skal overholde europæiske standarder vedrørende datastruktur og transmission. Dette vil ikke kun gøre skatteforvaltningen mere automatiseret, men vil også lette momsfradrags- og tilbagebetalingsprocessen for virksomheder og selvstændige.
Med hensyn til det digitale økosystem vil onlineplatforme, især dem, der formidler tjenester som f.eks. udlejning af boliger eller landpassagertransport, have nye indberetningspligter og under visse omstændigheder vil de blive betragtet som skattemæssigt ansvarlige for de forvaltede operationer.
Direktiv (EU) 2025/516: forenkling og gennemsigtighed
Dette direktiv forudsætter et betydeligt fremskridt med hensyn til at reducere de bureaukratiske byrder og en klar forpligtelse til gennemsigtighed. Lovteksten tilpasser dataleveringskravene til realiteterne i den kollaborative økonomi, hvilket begrænser behovet for skatteregistreringer i flere lande for virksomheder, der opererer på tværs af grænser. For mere information om selvstændige erhvervsdrivendes forpligtelser på det digitale område kan du læse vores artikel om digitalt sæt til freelancere.
Med dette virksomheder, der sælger eller leverer tjenester i andre EU-lande De vil kunne drage fordel af en meget mere agil proces, da nationale informationssystemer skal være interoperable og kompatible med den nye europæiske model. Direktivet fjerner gradvist forpligtelsen til at indsende summariske rapporter for transaktioner inden for Fællesskabet, forudsat at realtids digitale rapporteringskrav er opfyldt.
Den store hovedperson er uden tvivl, fremstødet for elektronisk fakturering. Medlemsstaterne kan kræve udbredt brug af dem, og fakturaer skal udstedes i et standard, elektronisk struktureret format. Det betyder, at det for at kræve skatterefusion eller fradrag vil være essentielt at have en faktura, der overholder de nye regler. Brugen af alternative formater vil kun være tilladt for transaktioner inden for det samme land, hvis det er tilladt i henhold til national lovgivning.
En anden relevant udvikling er udvidelsen af enkelt vinduessystem (OSS/IOSS), som nu også skal dække indenlandske leverancer fra udenlandske virksomheder til endelige forbrugere, samt nye bestemmelser for forvaltningen af virksomhedsejede aktiver, der overføres mellem medlemslandene. Denne foranstaltning er designet til at forenkle livet for virksomheder, der sælger på tværs af flere lande, så de kan indberette deres skat via en enkelt platform.
Teksten giver også den gradvise afskaffelse af reservelageraftaler, som indtil nu har tilladt eksistensen af lagre i andre lande uden at indebære en øjeblikkelig momsangivelse. Disse aftaler vil ikke længere være formaliseret fra den 30. juni 2028 og vil blive ophævet permanent i slutningen af juni 2029.
I kampen mod svindel skærpes kontrollen på digitale platforme, idet de betragtes som momspligtige, medmindre der er pålidelige beviser for, at tjenesten blev leveret direkte af den oprindelige udbyder. Ligeledes styrkes betingelserne og kontrollen for skattefradrag og krav.
Forordning (EU) 2025/517: effektiv udveksling af oplysninger
Med denne forordning, Bruxelles sigter mod at optimere det administrative samarbejde i momskontrol ved at etablere et centralt elektronisk system (VIES central), der skal styre udvekslingen af data mellem medlemsstaternes nationale systemer. På denne måde vil skattemyndighederne i forskellige lande være i stand til at samarbejde tættere om at identificere irregulære transaktioner i realtid og validere de oplysninger, som skatteyderne giver.
Denne nye model kræver fællesskabslandene holde skatteidentifikationsdata opdateret af operatører, der udfører transaktioner inden for EU, og automatiserer deres gennemgang og verifikation. Endvidere fastlægger forordningen klare procedurer for elektronisk høring og transmission af oplysninger i forbindelse med driften af systemer med et enkelt vindue, hvilket forbedrer sporbarheden og åbenheden i driften.
Endelig garanterer det, at skattemyndighederne vil være i stand til effektivt at få adgang til de optegnelser, der føres af virksomheder under disse regimer, samt data fra de digitale platforme, der fungerer som mellemmænd.
Gennemførelsesforordning (EU) 2025/518: klare regler for platforme og små virksomheder
Reformens tredje søjle, gennemførelsesforordningen, afklarer centrale begreber inden for digital formidling og definerer, hvilke tjenester der anses for at blive leveret gennem elektroniske platforme. Aktiviteter som blot betalingsstyring eller offentliggørelse af reklamer uden direkte formidling i leveringen af den underliggende tjeneste er udtrykkeligt udelukket.
Derudover specificerer omfanget af de særlige ordninger for små virksomheder inden for korttidsudlejning af boliger og passagertransport. Ifølge de nye regler vil kun den oprindelige tjenesteudbyder være berettiget til denne ordning, undtagen platforme, der fungerer som skattemæglere.
Også denne forordning definerer forpligtelserne til registrering, erklæring og opbevaring af oplysninger for virksomheder, der overfører deres egne aktiver til andre lande i EU. Den fastlægger, hvilke data der skal udveksles og opbevares, hvilket giver mulighed for større sporbarhed og kontrol med kommercielle bevægelser inden for Fællesskabet.
Sættet af disse tiltag søger at skabe en mere robust, gennemsigtig og teknologisk avanceret finanspolitisk ramme, som imødekommer både erhvervslivets behov og skattemyndighedernes krav.
Indvirkning på virksomheder, selvstændige og forvaltninger
Ankomsten af denne reguleringspakke har direkte konsekvenser for virksomheder, selvstændige og administrationerne selv. På den ene side kræver det teknologisk tilpasning, da elektronisk fakturering og digital datatransmission vil være normen, ikke undtagelsen. På den anden side forventes en betydelig reduktion af bureaukratiet, takket være systemernes interoperabilitet og centraliseringen af information.
For de sektorer, der er mest involveret i digital handel og onlineserviceplatforme, Den nye lovramme kræver en gennemgang af dens interne processer og i mange tilfælde udvikling af computersystemer, der gør det muligt at overholde de nye forpligtelser. Samtidig vil de kunne drage fordel af ensartede procedurer og større retssikkerhed i deres internationale operationer.
Skattevæsenet vil på deres side have mere kraftfulde værktøjer til at bekæmpe skattesvig, opdage uregelmæssigheder tidligt og give bedre beskyttelse af EU's skattegrundlag.
Implementering og overvågning af deadlines
Foranstaltningspakken fastslår en gradvis tidsplan for de forskellige forpligtelsers ikrafttræden. Fjernelsen af bufferlagerordninger vil således finde sted mellem 2028 og 2029, mens de nuværende informationssystemer i realtid kan forblive på plads i nogle lande indtil 1. januar 2035 som en overgangsperiode.
Europa-Kommissionen forpligter sig til udarbejde periodiske evalueringsrapporter vedrørende implementering af nye digitale krav og drift af forpligtelser for online platforme. Mens medlemsstaterne desuden kan opretholde specifikke nationale foranstaltninger til skatteopkrævning og forebyggelse af svig, vil de ikke have tilladelse til at pålægge yderligere indberetningskrav på transaktioner, der allerede er omfattet af det nye system, bortset fra momsangivelser eller specifikke revisioner.
Foreslåede ændringer De søger at modernisere den europæiske beskatning, hvilket giver den en smidig, sikker struktur forberedt til de økonomiske udfordringer i det næste årti.
Momsreformen fremmet fra Bruxelles repræsenterer en kursændring i den måde, EU forvalter sin vigtigste indirekte skat på, integration af digitalisering, forenkling og styrket samarbejde. Den nye lovgivningsramme søger at konsolidere et mere integreret marked, hvor virksomheder og forbrugere drager fordel af enklere procedurer og mere effektive administrationer, alt sammen med øget tilsyn for at sikre retfærdig skatteopkrævning og mere effektivt bekæmpe skattesvig.