Et adresseforgiftningsangreb er en list udført af fjendtlige personer, som gennem kunstige midler kan omdirigere trafik, blokere tjenester eller få uautoriseret adgang til følsomme data ved at indtaste fiktive data eller ændre rutetabeller. Disse typer angreb bringer dataintegriteten og netværkssikkerheden i alvorlig fare ved at drage fordel af sårbarheder i netværkskommunikationsprotokoller. Vi vil gennemgå, hvad et adresseforgiftningsangreb er, dets modaliteter og konsekvenser, samt måder at beskytte dig selv mod sådanne angreb.
Hvad er et adresseforgiftningsangreb?
I kryptovaluta-universet er fjendtlige manøvrer, hvor gerningsmænd påvirker eller lokker brugere til at ændre kryptovaluta-relaterede adresser, kendt som adresseforgiftningsangreb. I et blockchain-netværk fungerer disse adresser, der består af karakteristiske alfanumeriske strenge, som oprindelses- eller destinationspunkter for transaktioner. Disse angreb bruger forskellige ordninger til at underminere integriteten og sikkerheden af digitale tegnebøger og kryptografiske transaktioner.
Sådan fungerer et adresseforgiftningsangreb
Adresse forgiftningsangreb i cryptocurrency-området bruges primært til ulovligt at erhverve digitale aktiver eller hindre blockchain-netværks regelmæssige funktion. Disse angreb omfatter:
- Stole: Angribere kan snildt overtale brugere til at sende deres aktiver til ondsindede adresser gennem taktikker såsom phishing, transaktionsaflytning eller adresseændring.
- Afbrydelse: Adresseforgiftningsangreb kan bruges til at forstyrre den normale drift af blockchain-netværk, injicere overbelastning, forsinkelser eller forstyrrelser i transaktioner og smarte kontrakter, hvilket reducerer netværkets effektivitet.
- Bedrag: Gerningsmænd forsøger ofte at bedrage kryptovaluta-brugere ved at efterligne anerkendte identiteter, underminere samfundets tillid til netværket og forårsage ukorrekte transaktioner eller forvirring blandt brugerne.
For at beskytte digitale aktiver og blockchain-teknologiens overordnede integritet understreger adresseforgiftningsangreb vigtigheden af strenge sikkerhedsforanstaltninger og konstant årvågenhed inden for kryptovaluta-økosystemet.
Sådan fungerer et adresseforgiftningsangreb.
Forskellige adresseforgiftningsangreb
Adresseforgiftningsangreb i krypto omfatter phishing, transaktionsaflytning, udnyttelse af adressegenbrug, Sybil-angreb, spoofede QR-koder, adressespoofing og sårbarheder i intelligent kontrakt, hver af dem med særlige risici for brugernes aktiver og netværkets integritet.
phishing-angreb
Inden for cryptocurrency-området opstår phishing-angreb som en almindelig variant af adresseforgiftning. Denne procedure involverer kriminelle personer, der skaber svigagtige websider, e-mails eller kommunikation, der har slående ligheder med velrenommerede enheder såsom kryptovalutabørser eller udbydere af digitale tegnebøger. Disse svigagtige platforme forsøger at narre intetanende brugere til at afsløre deres adgangsoplysninger, private nøgler eller gendannelsessætninger. Efter at have opnået disse, kan angribere udføre ulovlige transaktioner og få adgang til Bitcoin-midler, for eksempel.
Transaktionsbevilling
En anden form for adresseforgiftning resulterer i transaktionsaflytning, hvor angribere kaprer legitime kryptovalutatransaktioner og ændrer destinationsadressen. Således omdirigeres midler beregnet til den ægte modtager til en adresse, der kontrolleres af hackeren, en handling, der normalt involverer brugen af ondsindet software, der kompromitterer brugerens enhed eller netværket, eller endda begge dele.
Sybil angreb
For at opnå uforholdsmæssig kontrol over funktionen af et kryptovaluta-netværk involverer Sybil-angreb oprettelsen af flere fiktive identiteter eller noder. Med dette domæne kan angribere ændre data, narre brugere og muligvis kompromittere netværkssikkerheden.
Adresse Genbrug
Angribere overvåger blockchain for tilfælde af genbrugte adresser, før de udnytter sådanne omstændigheder. Genbrug af adresser kan udgøre sikkerhedsrisici ved at afsløre transaktionshistorik og adressere sårbarheder. Ondsindede aktører udnytter sådanne svagheder til at få adgang til brugernes tegnebøger og stjæle penge.
Adressespoofing
Angribere, der tyr til adressespoofing, skaber kryptovaluta-adresser, der har en slående lighed med legitime. Målet er at narre brugere til at foretage pengeoverførsler til angriberens adresse i stedet for den påtænkte modtager. Den visuelle lighed mellem den falske adresse og den autentiske bruges som et trick i denne type adresseforgiftning.
Falske QR-koder/adresser
Adresseforgiftning kan også forekomme, når falske QR-koder eller betalingsadresser distribueres. Angribere giver ofte fysisk disse svigagtige koder til intetanende brugere med den hensigt at narre dem til at sende kryptovaluta til et utilsigtet sted. For eksempel kan en cyberkriminel distribuere QR-koder til cryptocurrency-punge, der virker legitime, men som faktisk inkorporerer subtile ændringer af den kodede adresse. Brugere, der scanner sådanne koder, sender ved et uheld penge til angriberens adresse i stedet for den oprindelige modtager, hvilket forårsager økonomisk tab.
Smart kontrakt fejl
Angribere udnytter fejl eller sårbarheder i decentraliserede applikationer (DApps) eller smarte kontrakter inden for blockchain-systemer til at udføre adresseforgiftning. Angribere kan hæve penge eller utilsigtet få kontrakten til at opføre sig ved at manipulere transaktionsprocessen. Som følge heraf kan brugerne komme til at stå over for økonomiske tab, mens decentraliserede finanstjenester (DeFi) kan opleve forstyrrelser.
Forskellige måder at udføre et adresseforgiftningsangreb på. Kilde: Panda Security.
Måder at undgå et adresseforgiftningsangreb
For at bevare brugernes digitale aktiver og holde blockchain-netværk sikre, er det afgørende at omgå adresseforgiftningsangreb i forbindelse med kryptovalutaer. Følgende foranstaltninger kan hjælpe med at forhindre, at du bliver ofre for sådanne angreb:
Brug hardware tegnebøger
Sammenlignet med software tegnebøger repræsenterer hardware tegnebøger et mere sikkert alternativ, der holder private nøgler offline og minimerer eksponeringen. Det er vigtigt at ansætte tegnebogsudbydere, der er kendt for deres høje sikkerhedsstandarder og regelmæssige softwareopdateringer for at beskytte sig mod adresseforgiftning og andre typer angreb.
Brug nye adresser
Generering af en ny crypto wallet-adresse for hver transaktion kan reducere sandsynligheden for, at angribere vil knytte en adresse til brugerens identitet eller tidligere transaktioner. Dette kan opnås ved brug af hierarkiske deterministiske (HD) tegnebøger, som genererer nye adresser for hver transaktion og mindsker forudsigeligheden af disse.
Rapportér mistænkelige angreb
I tilfælde af et mistænkt adresseforgiftningsangreb er det afgørende, at brugere straks kontakter den enhed, der leverer deres kryptopung via officielle supportkanaler og beskriver hændelsen i detaljer. Derudover er det vigtigt at rapportere hændelsen til de relevante retshåndhævende eller regulerende myndigheder med henblik på undersøgelse og mulige retslige skridt, hvis angrebet har resulteret i betydelig økonomisk skade eller er blevet begået med ondsindet hensigt.
Implementer hvidlister og tegnebøger med flere signaturer
Brug hvidlister til at begrænse transaktioner til pålidelige kilder. Nogle tegnebøger eller tjenester tillader brugere at tilføje specifikke adresser til deres hvidliste, hvilket gør det muligt udelukkende at modtage penge fra disse betroede adresser. Tegnebøger, der kræver flere private nøgler for at godkende en transaktion, er kendt som tegnebøger med flere signaturer og kan give et ekstra sikkerhedsniveau ved at kræve flere signaturer for at gennemføre en transaktion.