Den nye handelsoffensiv lanceret af Donald Trump har genereret en kædereaktion på de internationale markeder, hvilket har forårsaget bemærkelsesværdige fald på aktiemarkederne og skabt et klima af spændinger mellem de vigtigste økonomier på planeten. Den tidligere amerikanske præsident har præsenteret en omfattende pakke af toldsatser, der påvirker flere lande, inklusive hans historiske partnere, under argumentet om at beskytte den nationale industri og korrigere handelsunderskud, som han anser for skadeligt for USA. Denne situation afslører hvordan handelskrigen mellem USA og Kina intensiveres.
Disse foranstaltninger, der er begrundet i "økonomisk uafhængighed" af Washington, er blevet modtaget med bekymring af det internationale samfund, som frygter konsekvenserne af en storstilet og langvarig handelskrig. Fra Europa til Asien, gennem Latinamerika, har reaktionerne ikke ladet vente på sig.
De finansielle markeders umiddelbare reaktion
Offentliggørelsen af de nye tariffer har udløst en sort mandag på aktiemarkederne. I Spanien har hovedaktieindekset, IBEX 35, set sin værdi falde med 6,4 % ved åbningen, faldende under 11.700 point, niveauer, der ikke er set i flere måneder. Denne sammenhæng har fået mange analytikere til at spørge om indeksets fremtid.
Alle indeksværdier handlede med rødt, med særligt markante fald i virksomheder som Indra (-21,2%), Santander (-14,5%) og Mapfre (-14%). Andre store virksomheder som BBVA, Repsol, Telefónica og Iberdrola har også haft betydelige tab.
Fænomenet har ikke været eksklusivt for Spanien. Aktiemarkederne i Paris, London, Frankfurt og Milano har fulgt en lignende tendens med fald på op til 7,6 % i nogle tilfælde. I New York har Wall Street også startet ugen med røde tal: Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq er faldet omkring 4 % i løbet af dagen.
Markederne frygter, at stigende toldsatser ikke kun vil gøre handel dyrere, men også udløse inflation, hvilket tvinger centralbankerne til at genoverveje deres pengepolitik, især på et tidspunkt, hvor økonomisk genopretning efter adskillige lænkede kriser er på spil.
Detaljer om den nye takstpakke
Trump har dekreteret 20 % told på alle produkter, der ankommer fra EU, med virkning fra 9. april. Denne foranstaltning er en del af et bredere sæt, der også omfatter afgifter på 25 % for Japan og Sydkorea, 26 % for Indien, 32 % for Taiwan og 31 % for Schweiz. Kina har modtaget den hårdeste behandling med en sats på 34 %, som kan eskalere til 50 %, hvis det ikke trækker sin gengældelse tilbage. Dette markerer et vendepunkt i USA's handelspolitik og kunne medføre væsentlige ændringer.
Storbritannien har sammen med lande som Chile, Brasilien og Australien været relativt mindre ramt, med en tarif sat til 10%, et tal, der ifølge den amerikanske administration er "gensidigt" med hensyn til, hvad disse lande anvender på USA.
Desuden er alle lande nu underlagt en minimumsbasistarif på 10 %, bortset fra specifikke undtagelser såsom strategiske råvarer, lægemidler eller energi. Dette markerer en strukturel ændring i USA's handelspolitik, som historisk set har holdt toldsatserne lave, især over for sine allierede.
Eftervirkninger for Spanien
Spanien slipper ikke for virkningerne af denne nye handelslovgivning. Nogle af de sektorer, der er mest udsat for det amerikanske marked – såsom kapitalgoder, industrimaskiner, olivenolie, stål og olieprodukter – kan lide betydelige tab. Det vurderes, at dette kan påvirke beskæftigelsen i disse sektorer.
Det spanske handelskammer vurderer, at eksporten til USA kan falde mellem 10 % og 18 %, hvilket placerer sin centrale prognose på et fald på 14,3%. Dette ville betyde tab tæt på 2.600 milliarder euro, hvilket ville repræsentere 0,21 % af det nationale BNP.
Desuden afhænger sektorer som vin, biodiesel og keramik, selv om de har lavere værdi i absolutte tal, i høj grad af det amerikanske marked.. Disse industrier ville blive alvorligt ramt af indførelsen af 20 %-told, hvilket bringer tusindvis af arbejdspladser i fare og vil også have konsekvenser for autonome samfund med en høj eksportkoncentration.
International reaktion og handelsspændinger
Den Europæiske Union har ikke siddet passivt. Europa-Kommissionen har foreslået 25 % told på ikoniske amerikanske produkter som Harley-Davidson motorcykler, jeans eller appelsinjuice, som gengældelse for tolden på stål og aluminium, som Trump tidligere har pålagt. Denne reaktion viser, hvordan handelsspændinger kan eskalere en koordineret international reaktion.
Frankrig og Irland har spillet en aktiv rolle i interne forhandlinger, hvilket medfører, at nogle følsomme produkter såsom bourbon whisky udelukkes fra listen over produkter, der er omfattet af de nye afgifter. Bruxelles vurderer også at anvende mere kraftfulde foranstaltninger ved hjælp af det nyligt godkendte anti-tvangsinstrument, selvom dets anvendelse vil tage uger på grund af den komplekse juridiske behandling.
Også Asien har reageret kraftigt. Kina har indført sin egen told på 34 % på amerikanske varer og har advaret om, at det vil tage yderligere skridt, hvis Trump ikke fjerner de nye toldsatser. Japan, Sydkorea og andre sydøstasiatiske lande har vist en fælles vilje til at gengælde i fællesskab og styrke deres samarbejde i lyset af, hvad de betragter som ensidig handelsaggression.
Den økonomiske logik og konsekvenser på mellemlang sigt
Fra et økonomisk synspunkt er Trumps strategi baseret på en merkantilistisk vision, hvor handelsunderskuddet betragtes som et svaghedstegn. Under denne tilgang vil tolden tjene som et værktøj til at balancere handelsbalancer, øge den indenlandske produktion og reducere afhængigheden af udlandet.
Mange økonomer kritiserer dog denne præmis., der understreger, at bilaterale underskud ikke er en afspejling af handelsuretfærdigheder, men af komplekse makroøkonomiske strukturer, såsom opsparing og investeringer. Ydermere rejser den vilkårlige anvendelse af tariffer – beregnet efter lempelige formler – tvivl om deres reelle effektivitet.
Trump-administrationen forventer en opkrævning på mellem 700.000 og 800.000 millioner dollars takket være disse skatter, selvom mange eksperter er enige om, at stigningen formentlig er meget mindre på grund af faldet i importmængderne. Ligeledes forventes en stigning i inflationen ved at gøre importerede produkter dyrere, hvilket kan tvinge Federal Reserve til at stramme sin pengepolitik.
Denne dominoeffekt vil yderligere komplicere de globale økonomiske udsigter. Muligheden for en længere handelskrig kan forstyrre hele forsyningskæder, skabe investeringsusikkerhed og reducere international handel i flere år.
Trumps beslutning om at indføre udbredte toldsatser har haft en øjeblikkelig og kraftig indvirkning på markeder, global handel og diplomatiske forbindelser. Lande som Spanien forventer allerede betydelige tab i deres eksport, mens store økonomiske magter, såsom Kina og EU, forbereder sig på at reagere. Efterhånden som repressalierne formerer sig, og markederne fortsætter med at afspejle denne spænding, synes det klart, at den internationale handelsmodel er på vej ind i en fase med dybtgående transformation, motiveret mindre af tekniske kriterier og mere af den politiske strategi for en administration, der søger at omdefinere sin rolle i den økonomiske verden.
